Fabrikschef med ansvar for 3 produktionssites

Lokation: 

Brædstrup, DK, 8740

Ansøgningsfrist:  12-11-2025

Til Vilofoss søger vi en fabrikschef med ansvar for vores vitamin- og mineralfabrikker i Gråsten, Brædstrup og Løvel, hvor der er ansat 60 medarbejdere.

I Vilofoss producerer vi vitaminer og mineralblandinger til husdyrproduktion. Som en del af DLG-koncernen er vi blandt Europas førende leverandører af fodertilsætningsstoffer, og vi spiller en central rolle i at sikre effektive og kvalitetsbevidste løsninger til landbruget.

 

Dine primære opgaver

Som fabrikschef får du en central rolle i at lede produktionen og sikre, at både mennesker og processer udvikler sig i den rigtige retning på alle 3 produktionssites. Du bliver en synlig leder, der skaber resultater gennem samarbejde, kvalitet og sikkerhed.

Du vil bl.a. få ansvar for at:

  • Lede og udvikle medarbejdere og supervisors gennem en synlig og engagerende ledelsesstil
  • Drive produktionen via budgettering, KPI’er, initiativer og opfølgning på resultater
  • Styrke sikkerheden og arbejde målrettet med forebyggelse af arbejdsulykker
  • Implementere nyt kvalitetsstyringssystem i tæt samarbejde med kvalitetsorganisationen
  • Sikre opfølgning på afvigelser og skabe en kultur med fokus på læring og forbedringer
  • Udvikle og effektivisere produktionsmetoder og -processer


Som en del af den nyetablerede funktion Global Production i Vilofoss vil du som ansvarlig for de danske fabrikker sammen med kollegaer på tværs af Europa være med til at:

  • Skabe fælles standarder for arbejdsgange, kvalitetsstyring, teknologi og investeringer
  • Drive en datadrevet produktion gennem fælles KPI’er og Lean-initiativer

 

Hvem er du
Du er en erfaren fabrikschef med solid ledelsesbaggrund som fabrikschef fra en mindre/mellemstor virksomhed. Erfaring fra en international koncern er en fordel, men ikke et krav. Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Solid erfaring med at drive optimering af interne flows samt produktionseffektivitet
  • En stærk procesforståelse og er god til at arbejde med løbende forbedringer
  • En datadrevet tilgang og evne til at dokumentere og følge op på udvikling
  • Gode kompetencer i ERP-systemer og flair for at arbejde med digitale værktøjer
  • En lederstil, der er synlig og involverende, og du motiveres af at udvikle teams og skabe målbare resultater

 

Det tilbyder vi dig 

Som fabrikschef får du en central rolle i at udvikle både mennesker, processer og produktion. Du skaber resultater gennem tydelig ledelse, løbende optimering og et stærkt fokus på sikkerhed, kvalitet og effektivitet. Her får du mulighed for at præge fremtidens produktion i Vilofoss og styrke din karriere som leder på tværs af tre produktionssites.

Dit primære arbejdssted forventes at være på fabrikken i Brædstrup, men din hverdag vil også være på fabrikken i Gråsten og Løvel.

 

Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, herunder en attraktiv pensions- og barselsordning, god ferieordning samt en omfattende forsikringspakke. Vi har en aktiv personaleforening og kunstforening og tilbyder attraktive medarbejderrabatter, bl.a. i vores butikskæde Land & Fritid.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director Global Production Morten Petri på tlf. nr. 20120892.

Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning senest den 12. november 2025.