Ambitiøs Trader søges til DLG's internationale råvarehandel
Fredericia, DK, 7000
Har du købmandsgen, besidder stærke forhandlingsevner, og har du lyst til at arbejde med trading af raps og råvarer i spændende, dynamiske markeder, som konstant er under forandring, og hvor ingen dage er ens?
Så har du her muligheden for at fortsætte din karriere som ’Trader’ i DLG-koncernen, der er en af Europas største landbrugskoncerner, og som årligt handler mere end 13 millioner tons korn, raps og råvarer på de internationale markeder.
Du bliver en del af et godt team
Du bliver en del af DLG’s Korn, Raps og Råvaretrading, hvor vi køber, sælger og afvikler råvarer på nationale og internationale markeder. Teamet består af erfarne og professionelle kollegaer, og vi arbejder tæt sammen på tværs af forretningen for at sikre den rette balance mellem indkøb, salg, logistik og afvikling.
Afdelingen har ansvaret for sourcing af korn, raps og relaterede råvarer til bl.a. DLG’s foderfabrikker, landbrugskunder og engrosmarkeder. Vi er et vigtigt bindeled i forretningen, der kobler handel, afvikling og interne stakeholders.
Derudover laver afdelingen løbende arrangementer, hvad end det er padel, yoga, løbeture eller andre sociale sammenkomster. Tonen er uformel, og der er højt til loftet.
Stillingen:
Dine opgaver indebærer en årlig indkøbsvolumen på ca. 0,5 mia. DKK, og du bliver ansvarlig for dine kategorier, herunder balancering af købs- og salgskontrakter, PnL, Long/Short m.fl.
- Indkøb/salg af korn, raps og relaterede råvarer (fx hvede, byg, majs m.fl.)
- Kontrakter, leverings- og betalingsbetingelser (inkl. kvalitet/afregning og leveringsvinduer)
- Klausuler og særlige forhold til sikring af DLG’s rettigheder (fx kvalitetsparametre, tolerancer, dokumentation og reklamationshåndtering)
Hertil er dine mere vigtige opgaver:
- Strategisk indkøb, prissætning, koordinering og eksekvering inden for dine områder
- Tilsikre at gruppens forpligtelser er overholdt, og at rettighederne bibeholdes i handels- og afviklingskæderne, og gribe ind når nødvendigt.
- Udarbejdelse af markedsberetninger og jævnlige rapporter til salgsorganisationen og andre relevante stakeholders
- Genererer prissætning strategier
- Diverse handelsadministrative opgaver, herunder tilsikrer overholdelsen af lovmæssige krav til dokumentation, certificeringer og EU-regulativer (GMP+FSA, den kommende EUDR samt relevante bæredygtighedskrav).
Du skal forvente min. 20 rejsedage om året, bl.a. udenlandske leverandørbesøg i Europa og øvrige relevante markeder, samt deltagelse i relevante Grain Exchanges og konferencer.
Den ideelle profil:
Du har gerne en videregående uddannelse, og du har allerede 2-3 års relevant erfaring fra en international handelsvirksomhed (gerne handel med commodities og/eller korn).
Du kan også være nyuddannet med nogle års erfaring fra relevant studiejob. Har du potentialet, har vi udfordringerne!
Derudover kan du nikke genkendende til:
Stærke analytiske egenskaber
- Trives med at tage og at styre kalkulerede risici
- Gode kommunikationsevner kombineret med skarp evne til at forhandle
- Stærke IT-færdigheder og er superbruger af Office-pakken
- Du er flydende på engelsk i skrift og tale. Tysk er en fordel.
Attraktive arbejdsvilkår:
DLG tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, herunder en favorabel pensionsordning, god ferieordning, samt en omfattende forsikringspakke. I vores prisbelønnede domicil i Fredericia får du en unik arbejdsplads i flotte omgivelser, en god kantineordning og fitnessrum. Vi har en aktiv personalforening og tilbyder medarbejderrabatter til bl.a. i vores butikskæde, Land og Fritid. Udvikling og uddannelse er højt prioriteret i DLG-koncernen, og vi tilbyder således uddannelsesprogrammer til alle medarbejdere.
Din arbejdsplads vil blive hovedkontoret ’Aksen’ i Fredericia, hvor ca. 300 kollegaer holder til.
Ansøgning:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Vicekoncerndirektør for Råvarer, Jesper W. Andersen på 3368 3376 / jwa@dlg.dk for yderligere oplysninger om stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi holder samtaler løbende og stillingen tages ned, når rette vedkommende er fundet.