Product Manager (Såsæd)

Lokation: 

Fredericia, DK, 7000

Ansøgningsfrist:  23. marts 2026

Form fremtiden for DLG’s såsædsforretning i Danmark

 

DLG søger en ambitiøs og kommercielt stærk Product Manager (Såsæd), som kan udvikle og drive et stærkt sortiment, sikre konkurrencedygtige indkøb, drive en stærk prisstrategi og understøtte et effektivt setup fra produktion til marked. I denne nøgleposition skal du sikre, at vi leverer en højt ydende såsædsportefølje og samtidig udnytter synergier på tværs af DK, SE og DE.

 

Du arbejder tæt sammen med indkøb, salg, marketing og produktion – og fungerer som det centrale kommercielle omdrejningspunkt for DLG’s såsædsforretning i Danmark. Formålet med rollen er at sikre et stærkt og konkurrencedygtigt sortiment gennem attraktive indkøb, ambitiøs prissætning, et effektivt setup omkring fremavl samt markedsføring, der understøtter den kommercielle vækst.

 

Dine primære ansvarsområder

  • Ansvar for DLG’s såsædsportefølje, herunder indkøb, prissætning og sortiment
  • Understøtte og drive salgsindsatsen i tæt samarbejde med salg og marketing, herunder planlægning, opfølgning og eksekvering på salgsinitiativer og kampagner samt bidrage med produktviden, markedsinput og markedsføringsmateriale
  • Fastlægge og kommunikere fremavlsplaner herunder koordinering med Sejet Planteforædling
  • Sikre stabil forsyning og høj kvalitet, herunder disponering af varer og håndtering af reklamationer
  • Udarbejde rapporter og kommercielle overblik, herunder opfølgning på performance samt licens- og bonusopgørelser

 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med salg, indkøb eller category management – gerne inden for landbrug, fødevarer eller beslægtede brancher
  • Stærk kommerciel forståelse og gode analytiske evner
  • Du trives med ansvar og motiveres af at skabe kommercielle resultater i praksis
  • Stærke planlægnings- og eksekveringsevner med fokus på struktur, fremdrift og kommercielle resultater
  • Gode kommunikationsevner og erfaring med at arbejde i en tværnational matrixorganisation

 

Hvad tilbyder vi?

  • En central og forretningskritisk stilling med stor indflydelse på DLG’s såsædsstrategi
  • Et samarbejdsorienteret miljø på tværs af Danmark, Sverige og Tyskland
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en af Europas største landbrugskoncerner
  • Attraktive ansættelsesvilkår og muligheden for at præge fremtiden for et vigtigt forretningsområde

 

Klar til at gøre en forskel?
For mere information om stillingen kan du kontakte Director Seed Agribusiness Group, Jakob Helm Larsen, på +45 33 68 32 02. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt.