Studentermedhjælper til Continuous Improvement i DLG-koncernen

Lokation: 

Fredericia, DK, 7000

Ansøgningsfrist:  21-10-2025

Er du klar til at arbejde med rapportering og analyser i en af Danmarks største virksomheder med et komplekst og spændende supply chain-setup – med fokus på optimering af planlægning og produktion samt rettidig overlevering til transporten? Så er denne stilling lige noget for dig.

 

Er du klar til at arbejde med KPI’er, analyser og projektdeltagelse?
Som studentermedhjælper i Continuous Improvement under Global Production vil dit primære ansvar være at følge op på og udarbejde centrale KPI’er på tværs af vores supply chain med primært fokus på planlægning og produktion. KPI-rapporteringen sker både ugentligt og månedligt.

 

Du vil derudover komme til at arbejde med tværgående ad hoc-opgaver, herunder analyser og procesoptimering, indgå i projekter samt yde generel support til de øvrige kolleger i teamet og vores lederteam.

 

Nysgerrig og opsøgende studentermedhjælper, der er påbegyndt en videregående økonomisk uddannelse
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi, supply chain management, produktion, logistik – og har minimum to år tilbage af dit studie. Du har en metodisk tilgang og formår at skabe overblik i en kompleks organisation – med matematisk og statistisk flair – kombineret med en stærk økonomi- og forretningsforståelse. Du har desuden en skarp sans for kvalitet og detaljer.

 

Vi tilbyder en stilling, hvor du i høj grad kan sætte dit eget fingeraftryk på opgaverne. Derfor har vi også forventninger til dig om, at du er nysgerrig, proaktiv og analytisk i din tilgang til opgaver, og at du er god til databearbejdning og har erfaring med Excel på et udvidet niveau. Derudover er kendskab til SAP/ERP og LEAN en fordel. Der følger en grundig oplæring med ved opstart, så du bliver godt klædt på til at løse opgaverne og bidrage til teamets fælles mål.

 

Spændende studiejob med masser af studierelevante muligheder
Hos DLG får du en hverdag præget af samarbejde, udvikling og frihed under ansvar. Du bliver en del af en virksomhed i bevægelse – hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. I vores prisbelønnede domicil i Fredericia får du en særlig arbejdsplads i flotte omgivelser med en god kantineordning og fitnessrum. Vi har et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen i hverdagen.

 

Din ugentlige arbejdstid er 10-20 timer afhængigt af opgaver og travlhed og minimum 1 dag om ugen. Sammen tilrettelægger vi, hvordan det optimale samspil er med dit studie og dine eksamensperioder.

 

Der vil være mulighed for at skrive relevante studieopgaver for DLG, herunder bachelorprojekt og kandidatspeciale.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder Trine Nagel på tlf. +45 2984 0986. Vi afholder løbende samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 21. oktober 2025.