Teamleder til DLG Kundecenter
Fredericia, DK, 7000
Vil du være med til at sætte retningen for et stærkt team, hvor kundeservice og udvikling går hånd i hånd?
Motiveres du af at skabe trivsel, drive forandringer og levere høj kvalitet – hver dag? Så er det måske dig, vi søger som vores nye teamleder i DLG Kundecenter.
Ledelse med mening – og mennesker i fokus
Som teamleder bliver du en central del af vores Kundecenter og får det daglige ansvar for ca. 10 engagerede medarbejdere. De fleste har base på vores hovedkontor i Fredericia, mens enkelte arbejder fra andre DLG-lokationer i landet.
I vores Kundecenter er vi det første kontaktpunkt for kunder fra hele Danmark – via telefon, mail og webbestillinger – og det er vigtigt for os at levere en professionel og imødekommende service hver gang. Du bliver en del af et ledelsesteam med tre erfarne teamlederkollegaer, som du kan sparre og samarbejde tæt med. Sammen skaber I rammerne for et velfungerende og udviklingsorienteret Kundecenter. Du kommer både til at arbejde med den daglige drift og med større udviklings- og forandringsprojekter, samt får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder – og hvordan vi løbende bliver endnu bedre.
Dine primære opgaver
- Daglig ledelse og drift af kundecenteret
- Planlægning af bemanding og koordinering af opgaver
- Understøtte trivsel, motivation og faglig udvikling i teamet
- Sikre en professionel og serviceminded kundeoplevelse
- Arbejde med procesoptimering og implementering af forbedringer
- Deltage aktivt i tværgående projekter og forandringer i organisationen
- Være til stede på tværs af DLG-lokationer og sikre nærværende ledelse
Om dig
Vi søger en leder, der brænder for at gøre en forskel – både for mennesker og resultater. Du trives i en rolle, hvor du får lov at tage ansvar, sætte retning og skabe udvikling i et team.
Du har solid erfaring med ledelse – gerne fra kundeservice eller projektledelse – og du motiveres af at skabe trivsel, fremdrift og sammenhæng. Du er handlekraftig, struktureret og vant til at få ting til at ske.
Forandringer og transformationer ser du som spændende muligheder, og du har gerne erfaring med at lede dem. Du er nysgerrig på, hvordan processer og arbejdsgange kan forbedres, og har måske endda kendskab til SAP eller lignende systemer.
Som person er du tydelig, nærværende og tillidsskabende. Du kommunikerer klart, er god til at lytte – og formår at motivere dine medarbejdere gennem engagement, energi og en stærk tilstedeværelse i hverdagen
Her får du både ansvar, fællesskab og fantastiske rammer
Hos DLG får du en hverdag præget af samarbejde, udvikling og frihed under ansvar. Du bliver en del af en virksomhed i bevægelse – hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Vi har et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen i hverdagen.
Din primære arbejdsplads bliver på vores moderne domicil på Aksen i Fredericia – med bl.a. lækker kantine, fitnessfaciliteter, personaleforening og gode medarbejderrabatter (bl.a. i Land & Fritid).
Kundecenteret har åbent mandag til fredag mellem kl. 7.00 og 17.00.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Kundeservice, Heidi Jørgensen, på mail hoj@dlg.dk
Vi glæder os til at høre fra dig! Vi inviterer løbende til samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette person til rollen.