Administrations Assistent til dankalk - kom med på holdet
Løgstør, DK, 9670
Kort fortalt
- Du får en central rolle hos dankalk, hvor du sikrer fremdrift i administrationen på en arbejdsplads i vækst.
- En varieret hverdag med dialog med kollegaerne i hele organisationen.
- Fleksibel stilling på 30-32 timer med base i et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø.
Din hverdag og opgaver
Hos dankalk mærker vi en stigende efterspørgsel, og det kræver orden i penalhuset. Som vores nye administrationsassistent bliver du højre hånd for fabrikschefen og limen, der holder de administrative processer sammen. Din dag vil være præget af stor variation, hvor du både løser faste driftsopgaver og træder til, hvor behovet opstår.
Dine primære opgaver inkluderer:
- Generel drift af kontoret og varetagelse af administrative rutiner.
- Håndtering og afsendelse af prøver til laboratorier, så vi sikrer vores høje kvalitetsstandarder.
- Support til fabrikschefen på en bred vifte af opgaver, herunder dokumentation, arkivering og andet.
- Være den interne ressource der går ind og hjælper når behovet opstår.
- Sikre at vi opretholder et højt serviceniveau, mens salget stiger.
Hvem er du?
Vi leder efter en profil, der trives med at tage ejerskab og som ikke er bange for at tage fat – uanset om opgaven er digital eller praktisk. Du har en struktureret tilgang til dine ting, og du finder energi i at skabe systematik i en travl hverdag.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende administrativ rolle, gerne fra en produktionsvirksomhed eller landbrugsrelateret branche – måske uddannet kontorassistent.
- Er teknisk velfunderet og er godt hjemme i Office pakken
- Arbejder selvstændigt og formår at prioritere dine opgaver, selv når der er mange bolde i luften.
- Er udadvendt, hjælpsom og kommunikerer ubesværet med både kolleger på fabrikken og eksterne partnere, med et smil på læben.
Hvad vi tilbyder
Hos dankalk bliver du en del af en virksomhed, der spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling med de produkter og services dankalk står for. Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, hvor din indsats gør en direkte forskel for driften.
- En stilling på 30-32 timer eller efter nærmere aftale, så der er plads til en god balance mellem arbejdsliv og fritid.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling i et professionelt setup.
- Et uformelt arbejdsklima præget af frihed under ansvar og gode hjælpsomme kollegaer.
Dankalk er ejet af 2 store internationale selskaber, dels DLG Group – et af Europas største landbrugsselskaber samt Omya – et af verdens største kalk selskaber. Som dankalk ansat oplever man værdien af at have 2 stærke ejere i ryggen og ind imellem møde kollegaer fra andre lande.
Kontakt og spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
- Fabrikschef Lars Christensen på tlf. 30 18 96 08
- Direktør Jens Søndergaard på tlf. 21 29 84 14