Engageret produktionsmedarbejder søges til DLG i Bårse
Præstø, DK, 4720
Vil du være en del af et stærkt team, der producerer foder til grise og fjerkræ? Vi søger en engageret produktionsmedarbejder til vores fabrik i Bårse.
Om stillingen
Som produktionsmedarbejder får du en alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens. Du bliver en vigtig del af driften og skal være indstillet på at indgå i alle opgaver, der følger med produktionen. Du får naturligvis en grundig oplæring med sidemandsoplæring.
Arbejdstiden er typisk dagarbejde, men du skal være klar til at dække ind ved ferie og sygdom med 12-timers dag- og nattevagter.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Overvågning, kontrol og produktion af foder
- Varemodtagelse og -udlevering
- Rengøring, vedligeholdelse og drift af anlægget
- Opgaver ved siloer
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har truckcertifikat eller er villig til at tage det
- Har IT-kundskaber på brugerniveau
- Er ansvarsbevidst, omhyggelig og samarbejdsvillig
- Har overblik og kan håndtere flere opgaver på én gang
Det er en fordel, hvis du har håndværksmæssig snilde eller erfaring fra landbruget. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og møder op med motivation og godt humør.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende team på 12 medarbejdere, hvor der er høj anciennitet og et stærkt socialt fællesskab. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et travlt, uformelt og samarbejdsorienteret miljø.
Løn og ansættelsesvilkår følger DLG’s overenskomst med 3F (Fællesoverenskomsten for timelønsområdet).
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Simon Enevoldsen på mail: sen@dlg.dk eller telefon: 61 55 52 74.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 22. maj 2026 via vores hjemmeside.
Vi afholder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.