Salgsassistent til 3 måneders vikariat hos Land & Fritid i Bårse - 25 timer om ugen
Præstø, DK, 4720
Har du butikserfaring, brænder du for kundedialogen og det gode salgsarbejde? Trives du med en alsidig hverdag, hvor service og gode kundeoplevelser er i centrum?
Så er du måske vores nye salgsassistent i Land & Fritid i Bårse! Vi søger en engageret og serviceminded medarbejder til et 3 måneders vikariat på 25 timer om ugen.
Hos os får du en spændende arbejdsdag med tæt kontakt til vores kunder og mange forskellige opgaver. Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at få hverdagen i butikken til at fungere.
Arbejdstiden tilrettelægges efter butikkens behov og omfatter arbejde hver anden weekend.
Fokus på salg og den gode kundeoplevelse
Din vigtigste opgave bliver at give vores kunder en god oplevelse og hjælpe dem med at finde de helt rigtige produkter. Vores sortiment spænder bredt – fra foder og udstyr til hobbydyr til produkter inden for jagt, outdoor og ridning.
Du skal kunne rådgive kunderne om vores produkter og samtidig have blik for mersalg, når muligheden opstår. Du bliver en aktiv del af den daglige butiksdrift, hvor dine opgaver blandt andet vil være:
- Salg, kundeservice og personlig rådgivning.
- Kasseekspedition og kasseopgørelse.
- Varebestilling og opfyldning i butik og på lager.
- Indretning af butikken og vores forskellige udstillinger.
- Hjælp med planlægning og afvikling af lokale arrangementer.
- Andre praktiske opgaver, der får butikken til at fungere i hverdagen.
Serviceminded, ansvarsfuld og med butikserfaring
Vi forestiller os, at du har erfaring fra butik og kender til personligt salg, kundeservice og den daglige butiksdrift. Det er en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af vores kerneområder: ridning, jagt, landbrug eller pet.
Det er også et plus, hvis du kender lokalområdet og kan bruge dit lokalkendskab i mødet med vores kunder.
Som person er du ansvarsfuld, initiativrig og serviceminded. Du har et godt humør, et naturligt salgsgen og trives med direkte kundekontakt. Du kan lide en aktiv hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor der til tider er travlt.
Du er fleksibel, omstillingsparat og god til at bevare overblikket – også når der er mange ting at se til. Samtidig sætter du pris på at være en del af et team, hvor vi støtter hinanden og løfter i flok.
Vi tilbyder
- Et spændende 3 måneders vikariat på 25 timer om ugen.
- En alsidig hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Grundig oplæring og mulighed for at få ny viden om vores produkter.
- Mulighed for at bringe dine idéer og kompetencer i spil.
Ansøgning og kontakt
Har du lyst til at blive en del af Land & Fritid i Bårse i en tidsbegrænset periode, glæder vi os til at høre fra dig!
Vi modtager gerne din ansøgning snarest muligt og afholder samtaler løbende. Stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse aftales nærmere.
Har du spørgsmål til vikariatet, er du velkommen til at kontakte: Tina Schmidt Østergaard Sonne på telefon: 33 68 41 54 (butikkens nummer).
Vi glæder os til at høre fra dig!