Fabrikschef til DLG's foderfabrikker i Skave og Spjald
Spjald, DK, 6971
Vil du stå i spidsen for to centrale foderfabrikker i DLG-koncernen og samtidig blive en drivkraft i udviklingen af vores medarbejdere og vores produktion? Har du stærke lederevner, en passion for at få mennesker til at vokse – og lyst til at præge fremtidens foderproduktion i en international koncern? Så er du måske vores nye fabrikschef?
Din rolle som fabrikschef
Som fabrikschef får du det overordnede ansvar for DLG’s foderfabrikker i Skave og Spjald.
Skave-fabrikken er en af DLG’s største og mest moderne økologiske foderfabrikker. Her produceres økologisk foder, og fabrikken har netop gennemgået en omfattende modernisering med 21 nye doseringssiloer, en 12.000 tons lagerhal, eget korntørreri og råvareindtag på 250 tons i timen. Produktionen er meget automatiseret, og disse investeringer sikrer en endnu mere effektiv og fleksibel produktion.
Spjald-fabrikken er en mindre og specialiseret foderfabrik med omkring 10 medarbejdere. Den producerer færdige foderblandinger til landbrugsdyr i en kontinuerlig 24/7-drift, hvilket forudsætter en tilgængelig ledelse.
Du bliver samtidig en vigtig del af DLGs globale ledernetværk for produktion, hvor erfaringer, driftserfaring og best practice deles mellem fabrikker i flere lande.
Dine ansvarsområder
- Overordnet ansvar for drift, produktion, kvalitet, arbejdsmiljø og økonomi på begge fabrikker
- Ledelse, udvikling og sparring med teams i Skave og Spjald – med fokus på motivation, kompetenceudvikling og trivsel
- Planlægning og optimering af produktion, kapacitetsudnyttelse og forebyggende vedligehold
- Styring af råvareindtag, logistik og færdigvarekvalitet
- Sikring af stabil drift i en produktion med høj aktivitet i foråret og efteråret
- Løbende forbedringsprojekter – både tekniske og organisatoriske
- Bidrage aktivt til DLG’s grønne omstilling og energiinvesteringer
- Ledelse på tværs af begge lokationer med kørsel mellem Skave og Spjald (Det er en fordel, hvis du er bosat i nærområdet eller centralt for de to byer).
Hvem du er
- Solid erfaring med ledelse i en produktionsvirksomhed, gerne inden fødevarer eller procesindustri
- En ledelsesstil, der udvikler mennesker og skaber involvering og engagement
- Evne til at drive forandringer og skabe struktur i en kompleks hverdag gennem et stærkt fokus på Continuous Improvement og LEAN
- Høj kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner – både internt og eksternt
- Flair for IT, herunder SAP, og tryghed i at kommunikere på engelsk
- Trives i en rolle, hvor drift og udvikling går hånd i hånd
Hvorfor vælge DLG?
Fordi du bliver en del af en organisation med et klart samfundsansvar. Vores foderproduktion og rapsolieproduktion er en vigtig del af forsyningskæden og spiller en central rolle for landbruget, fødevaretryghed og den grønne omstilling.
Du får desuden:
- Muligheden for at lede to fabrikker med hver deres karakter og udviklingsmuligheder
- Et kompetent medarbejderteam, der brænder for kvalitet og ansvarlig produktion
- En plads i DLG’s Global Production, hvor du får adgang til stærk faglig sparring og udvikling
Interesseret?
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte, Bo Weirum Andersen
Senior Manager, Operational Excellence, M +45 2686 3417
Føler du, at denne rolle er den rette for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
Vi afholder løbende samtaler, og stillingen kan blive besat før ansøgningsfristen.