Engageret og kvalitetsbevidst lagermedarbejder til varemodtagelsen
Taulov, DK, 7000
Brænder du for at skabe flow og orden, og trives du med en aktiv hverdag, hvor du er et vigtigt bindeled i forsyningskæden? Så er du måske vores nye kollega på DLG's topmoderne centrallager i Taulov.
Bliv en del af et af Danmarks førende logistikcentre i landbrugsbranchen
DLG's centrallager, "Terminalen", er hjertet i vores distribution til dansk landbrug. Fra vores 28.000 m² store lager med over 2.400 varenumre sikrer vi dagligt, at 50 lastbiler kommer afsted med varer til vores kunder i hele landet. Vi er stolte af at levere en service i særklasse, og det starter med et velfungerende og effektivt lager.
Vi søger netop nu en ny kollega til varemodtagelsen på eftermiddagsholdet. Du vil blive en del af et team, der har fokus på at arbejde smart, sikkert og altid med kundens behov for øje.
En alsidig hverdag med ansvar og kundekontakt
Dit primære ansvarsområde vil være varemodtagelse, men du vil få en varieret arbejdsdag med en bred kontaktflade.
Dine ansvars- og arbejdsopgaver inkluderer:
• Professionel modtagelse og servicering af chauffører.
• Registrering og kontrol af indgående varer.
• Scanning og klargøring af eksportgods.
• Sikring af et optimalt vareflow i modtagelsen.
• Daglig koordination med vores supply-afdeling.
• At bidrage aktivt til et rent, ryddeligt og sikkert arbejdsmiljø.
• Diverse ad-hoc opgaver.
Vi forestiller os, at du:
• Har solid erfaring med lagerarbejde og varemodtagelse.
• Er en erfaren bruger af SAP og Excel.
• Er udpræget serviceorienteret og trives i rollen som go-to person.
• Arbejder effektivt, ansvarsbevidst og er pålidelig i din opgaveløsning.
• Er kvalitetsbevidst og har en naturlig ordenssans.
• Kan bevare overblikket og det gode humør, også når der er travlt.
• Er en holdspiller, der bidrager positivt til det gode samarbejde.
• Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver.
• Taler og forstår både dansk og engelsk.
• Har et gyldigt truckcertifikat.
Afvekslende stilling i uformelt arbejdsmiljø med gode medarbejderforhold
Du får et spændende og afvekslende job, hvor du i høj grad selv er med til at sætte dit præg på hverdagens opgaver. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med ca. 30 engagerede kollegaer fordelt på to skift. Som en del af DLG-koncernen tilbyder vi gode og ordentlige arbejdsvilkår gældende efter overenskomst samt en omfattende forsikringspakke. Herudover tilbyder vi attraktive medarbejderrabatter, bl.a. til vores butikskæde Land & Fritid.
Stillingen er på 37 timer. Som udgangspunkt er arbejdstiden i tidsrummet 11.00 – 20.00.
Konkrete arbejdstider aftales ved evt. ansættelse.
Løn er ifølge Industriens fællesoverenskomst.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Hans Henrik Nielsen på tlf. 60646433.
Send os din ansøgning hurtigst muligt, da vi tager annoncen ned, når vi vurderer, at vi har et kvalificeret kandidatfelt.